Min datter på 23 år bor lidt uden for London i England sammen med sin engelske kæreste gennem 3½ år. Hun fortalte mig før jul at hun havde ønsket sig et par højhælede røde sko med en sløjfe på hælen i julegave af sine svigerforældre. Hun havde lavet et udførligt kort over hvor forretningen lå samt hvordan de så ud.
Jeg tænkte, det var modigt uden at vide hvorfor jeg tænkte på den måde. Og ventede i spændig på om hun fik skoene.
Spørger selvfølgelig barnet efter jul hvad hun havde fået i julegave af svigerforældrene, i flæg bliver der nævnt: En kaffemaskine, el-kedel, en kaffe kværn og et stege termometer, de røde sko bliver slet ikke nævnt.
Jeg kan selvfølgelig ikke vide hvad svigerfamilien har tænkt, da de besluttede at hun ikke skulle have skoene. Jeg forstiller mig bare at de har tænkt, hvad skal hun med et par højhælede røde sko, hun skal da ikke gå og føre sig frem. Nej, gå hjem i dit køkken og lav en god kop kaffe til vores elskede søn.
Jeg finder det meget provokerende, jeg er oprørt og bekymret. For mig handler de røde sko om kvinders løsrivelse, om at kvinder ryster gamle konforme forventninger af sig og stadig forbliver kvinder med de fanstastiske kvaliteter som de nu engang har. Og ikke som i tidernes morgen hvor vi trode at vi skulle ligne mændene for at opleve at vi havde ligeberettigelse. Vi gik ind i mændenes fag og hvis vi fik en topstilling arbejde vi også 60-70 timer eller mere om ugen, fik børnene passet med en nagende dårlig samvittighed i tilgift.
Hvorfor fanden skal kvinder vente til de er 30-40 år før de kan få børn? Hvorfor er samfundet ikke indrettet sådan at der er plads til at kvinder får børn som unge og alligevel kan passe et studie, gør en karriere?
Jeg befinder mig stadig på brainstorm niveau med hensyn til konceptet de røde sko. Jeg har en ide om, at det jeg skal bidrage med skal være styrkende i forhold til min datter som kvinde.
Jeg prøver også at analysere om det er muligt at blive en bedre rolle model for hende, når jeg skriver muligt, er det fordi det er ret svært at analysere sin egen adfærd og ændre indgroede vaner.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære Tina!
SvarSletDejligt at se dig aktiv her på sitet. :-)
Dit indlæg fik mig til at gøre mig mange tanker, både om det med at købe beklædningsgenstande til andre - uhha, den er svær, synes jeg - og om symbolikken i de højhælede røde sko.
En ting er at de er røde med al den kraft, der ligger i den farve, noget andet er, at de er højhælede. Frækt, dristigt, elegant!(?)
Til en meget nær veninde, ville jeg måske nok købe dem, men til en kvinde, som har en mand til at give hende den slags, nej det tror jeg ikke. Det er på en måde meget personligt.
Måske erotisk for de engelske svigerforælre.(?)
Man giver jo heller ikke frækt undertøj til svigerbørnene vel? :-) Jeg gør i hvert fald ikke.
Gad vide hvad der gemmmer sig bag det, at du syntes det var modigt af din datter at ønske sig de røde sko. (?)
Jeg mener at det havde set langt værre ud, hvis det var hendes egen mand, der havde givet hende husholdningsmaskiner, når hun ønskede sig sko. :-)
Venligst Lotte
Hvor er det fint at se historien sort på hvidt. :-)
SvarSletJeg glæder mig meget til at vi får mere form på projektet og kommer i gang med noget konkret. Lige nu virker det uformeligt og vildtvoksende. Den fase er jo uomgængelig - og det bliver godt. Virkelig godt.