Hvad jeg gerne vil bidrage med

Min plan er at tage udgangspunkt i folkeeventyret De røde sko, som også findes i en version fra H C Andersens hånd. Det handler om kvinders ødelagte instinkt for selvstændighed, når de giver afkald på deres hjemmelavede røde sko og forsøger at indordne sig under kulturelle normer for bekvemmelighedens skyld. Når de trods strenge påbud alligevel ikke kan lade de røde sko være, så ender de med at finde sig et par forheksede røde sko, som driver dem ud i en besættelse af den ene eller anden slags.


Min forestilling er, at mine såvel som mange andre kvinders 'hemmelige' eller 'forbudte' seksuelle fantasier (i henhold til Neel Fasting) afspejler dybdepsykologiske - og måske læderende, begrænsende - mønstre, som vi skjult bringer med os ind i hverdagen og gør os selv og andre til rolleindehavere i. Hvis disse mønstre kan bevidstgøres, så kan forbandelsen ophæves.

Min idé er at dokumentere processen (hvis der bliver en proces) eller i det mindste tilbyde et forslag til bevidstgørelse i form af tekst kombineret med foto og/eller kortfilm som hver omhandler én af de 10 temaer, Fasting erfaringsmæssigt opdeler menneskers seksuelle fantasier i.

Det var helt rart at få det skruet ned i overskuelig form. Men jeg har mere, jeg gerne vil drage ind i projektet, og føler mig allerede for ambitiøs og ufokuseret. Ét er at vinde sin kvindelige selvstændighed tilbage, men et andet er: på hvilke præmisser? Vi står med en global situation, hvor det maskuline har pustet sig så stort op, at ballonen sprang. Hvordan kan det kvindelige bidrage til en konstruktiv udvikling? Ja ...

Note:
Som baggrundsmateriale bruger jeg kapitel 8 i Kvinder som løber med ulve af Clarissa Pinkola Estés, hvor hun fortolker eventyret om de røde sko samt
Seksualitet, selvudvikling og tantra af Neel Fasting.

Røde sko med sløjfe

Min datter på 23 år bor lidt uden for London i England sammen med sin engelske kæreste gennem 3½ år. Hun fortalte mig før jul at hun havde ønsket sig et par højhælede røde sko med en sløjfe på hælen i julegave af sine svigerforældre. Hun havde lavet et udførligt kort over hvor forretningen lå samt hvordan de så ud.
Jeg tænkte, det var modigt uden at vide hvorfor jeg tænkte på den måde. Og ventede i spændig på om hun fik skoene.
Spørger selvfølgelig barnet efter jul hvad hun havde fået i julegave af svigerforældrene, i flæg bliver der nævnt: En kaffemaskine, el-kedel, en kaffe kværn og et stege termometer, de røde sko bliver slet ikke nævnt.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide hvad svigerfamilien har tænkt, da de besluttede at hun ikke skulle have skoene. Jeg forstiller mig bare at de har tænkt, hvad skal hun med et par højhælede røde sko, hun skal da ikke gå og føre sig frem. Nej, gå hjem i dit køkken og lav en god kop kaffe til vores elskede søn.

Jeg finder det meget provokerende, jeg er oprørt og bekymret. For mig handler de røde sko om kvinders løsrivelse, om at kvinder ryster gamle konforme forventninger af sig og stadig forbliver kvinder med de fanstastiske kvaliteter som de nu engang har. Og ikke som i tidernes morgen hvor vi trode at vi skulle ligne mændene for at opleve at vi havde ligeberettigelse. Vi gik ind i mændenes fag og hvis vi fik en topstilling arbejde vi også 60-70 timer eller mere om ugen, fik børnene passet med en nagende dårlig samvittighed i tilgift.

Hvorfor fanden skal kvinder vente til de er 30-40 år før de kan få børn? Hvorfor er samfundet ikke indrettet sådan at der er plads til at kvinder får børn som unge og alligevel kan passe et studie, gør en karriere?

Jeg befinder mig stadig på brainstorm niveau med hensyn til konceptet de røde sko. Jeg har en ide om, at det jeg skal bidrage med skal være styrkende i forhold til min datter som kvinde.
Jeg prøver også at analysere om det er muligt at blive en bedre rolle model for hende, når jeg skriver muligt, er det fordi det er ret svært at analysere sin egen adfærd og ændre indgroede vaner.

In The Beginning ....